Atter i år fejrer vi vinterens komme med en
opbyggelig storm af kvalitetskunst på den årlige udstilling Myndaódnin 2013 i
Steinprent, som i år er dedikeret til den færøske billedkunstner Bárður
Jákupsson. Myndaódnin sammenfatter året, der gik i Steinprent med en
præsentation af nogle af de værker, der blev skabt på værkstedet i årets løb. I
år er der ekstraordinært særlig fokus på Bárður Jákupsson, der fylder 70 år d.23.december
og som derfor fejres med et behørigt antal værker fra det langvarige samarbejde
mellem ham og trykkeren, Jan Andersson. Herudover er udstillingen sat sammen af
værker af Tóroddur Poulsen, Hansina Iversen, Torbjørn Olsen, Marius Olsen,
Fríða Matras Brekku, Andreas Schulenburg, Erik Heide, Anne
Riis Bovbjerg, Svend-Allan Sørensen, Kristian Devantier, Claus Carstensen,
Julie Sass og John Kørner. Myndaódning 2013 åbner fredag d. 22. nov. kl. 16. Udstillingen varer
indtil d. 20.jan. Kurator: Kinna Poulsen. Alle er hjertelig velkommen.
– Bárður Jákupssons betydning for Steinprent kan
ikke overvurderes, fastslår Jan Andersson, leder af Færøernes Grafiske
Værksted. Bárður Jákupsson var den første færøske kunstner, der besøgte hans værksted
dengang det lå i Hjørring. Besøget var på alle måder vellykket, og det blev
starten på en stærk trafik mellem Tórshavn og Hjørring. Bárður Jákupssons besøg
hørte til blandt højdepunkterne i værkstedets virke og andre færøske
billedkunstnere fulgte efter, bl.a. Zacharias Heinesen, Amariel Norðoy, Ingálvur
av Reyni, Tróndur Patursson, Marius Olsen og Tóroddur Poulsen. I 1993 besøgte Jan
Andersson for første gang Færøerne i anledning af indvielsen af det
nyrenoverede kunstmuseum i Tórshavn. Der blev aftalt, at genetablere et
grafikværksted i den ældre del af kunstmuseet med udstyr fra Nordens Hus. Allerede
før 1983 havde Bárður Jákupsson en idé om at oprette et grafikværksted på Færøerne.
Der blev indkøbt maskiner til Nordens Hus i 1983 og dette udstyr blev altså flyttet
til Listaskálin i 1993. Værkstedet blev bygget op samme år og de første
stentryk blev udført. I de følgende år arrangeredes symposier for bl.a.
færøske, danske og nordiske grafikere. Da Jan Andersson i 1999 efter 27 år på
det grafiske værksted i Hjørring flyttede sammen med Fríða Matras Brekku til
Tórshavn for at udbygge og drive værkstedet i Færøernes Kunstmuseum, var det ikke
mindst foranlediget af Bárður Jákupsson. Efter nogle inspirerende år med særdeles
frugtbart samarbejde mellem værkstedet og museet, valgte Bárður at standse som
leder af kunstmuseet, og nogle få år senere flyttede Jan Andersson og Fríða
Matras Brekku til nye værkstedslokaler ved havnen. Bárður Jákupsson har hele
tiden taget aktiv del i Steinprents virksomhed både som en særdeles aktiv
billedkunstner, men også som arrangør, kontaktskaber og formidler af
udstillinger, og det var også han, som tog inititativ til den støt voksende Grafikforening
Steinbrá. Bárður Jákupsson har altså med et ganske usædvanligt fremsyn været en
hovedkraft i etableringen af et professionelt grafisk miljø på Færøerne.
Myndaódnin
2013 favner bredt fra Hansina Iversens sanselige og sublime nonfigurative
visioner til Svend-Allan Sørensens højst originale, ord- og betydningsrige konceptværker, men
selv om de to billedkunstnere øjensynligt bevæger sig i to helt forskellige retninger, så når de begge to frem til et ret så poetisk udtryk. Poesien er grundlæggende i alt hvad Tóroddur
Poulsen gør, også når han laver sjov og det gør han ofte i ramme alvor. De
surrealistiske elementer i hans billeder er originale og håndgribelige som plastikspanderne,
der på samme måde som de små cyklister antager betydning frit efter den forbindelse,
som de bliver sat ind i. I nonfigurative geometriske mønsterbilleder undersøger
Anne Riis Bovbjerg hvorledes farver og former påvirker hinanden, mens Julie
Sass er
procesorienteret i sin tilgang og dyrker situationer som både-og eller næsten i
sine ambitiøse værker. Torbjørn Olsen har i den grad styr på farverne, og det
er interessant at se hvordan selv de mest banale motiver forekommer stærke og
ægte i hans billeder. Hans bror, grafikeren Marius Olsen gransker mødet mellem
lys og mørke i bevægende billeder, hvor lyset definerer de enkelte
billedelementer, mens mørket lader tomheden med det uudsagte. Hvis man synes,
at Andreas Schulenburgs og Kristian Devantiers billedsprog er
sjovt og lidt naivt, kan det løse sig at kigge engang til for lige under
overfladen at skimte alvorlig psykologisk og social problematik. Selv om
udgangspunktet er realistisk, virker Fríða Matras Brekkus fåreskildringer humoristiske
med en øjensynlig hengivenhed for hvert enkelt af de portrætterede dyr. John
Kørners fabulerende Færøbilleder er forsynede med nogle særlige rammer, som
billedkunstneren selv har tegnet og som passer til litografiernes sorte kant og
udvider værkerne til en art objekter. Den sorthvide grafik spiller en ganske
stor rolle på udstillingen i ganske forskellige værker Gennem skamfering eller defacing
af nogle gamle litografiske sten flytter Claus Carstensen nogle ældre,
traditionelle landskabsbilleder frem til nuet på en ganske brutal måde. Erik
Heides eksistentialistiske skildringer af isolerede individer er ligeledes
eksempler på styrken i sorthvid grafik, her i en klassisk variant. Stemningen forekommer
på én gang nøgtern og ekstatisk i hans skildring af en person i en skovlysning,
som minder om Tom Kristensens digt Græs. Det er forresten et digt, som Bárður Jákupsson
kan udenad og det klinger jo også ganske godt sammen med hans billeder. Disse fyrige
naturabstraktioner med de voldsomme, skiftevis brede og tynde penselsstrøg, der
løber siksak hen over billedfladen på en måde som en art naturens kardiograf. Han
har i løbet af en del år skabt mange litografier i Steinprent, den aktuelle
udstilling rummer om ikke alle, så en anselig mængde af denne produktion. Nogle
af billederne er storslåede, mens andre forekommer prunkløse, men de fleste af
litografierne forekommer i grunden ganske abstrakte uden nogen horisontlinie
eller en angivet forgrund eller bagrund, og med et skiftende perspektiv, der
giver beskueren en fygende fornemmelse af snart at flyve højt oppe over
landskabet, imens man i næste øjeblikket ligger på marken med næsen i græsset.
Græsset er underligt højt for mig,
som ligger med Næsen mod Jord.
Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan,
vokser min Verden sig stor.
som ligger med Næsen mod Jord.
Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan,
vokser min Verden sig stor.
Under de grønlige Spidsbueporte
standser jeg. Her vil jeg staa.
Tør ej gaa vild i det lysende Mørke!
Tør ej gaa vild mellem Straa!
standser jeg. Her vil jeg staa.
Tør ej gaa vild i det lysende Mørke!
Tør ej gaa vild mellem Straa!
Inde i Straaenes dæmrende Haller
er der en Stemme, som vaagner og kalder
et stigende: kommer du nu,
kommer du, kommer du, kommer du nu,
du nu.
er der en Stemme, som vaagner og kalder
et stigende: kommer du nu,
kommer du, kommer du, kommer du nu,
du nu.
Og som Svar
toner en klar
underbar, drengeklar Stemme i mig:
Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!
Men naar vit Vanvid er omme,
naar mine Drømme om Storhed er omme,
da vil jeg komme, da vil jeg komme,
da er jeg lille og lykkelig nok.
toner en klar
underbar, drengeklar Stemme i mig:
Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!
Men naar vit Vanvid er omme,
naar mine Drømme om Storhed er omme,
da vil jeg komme, da vil jeg komme,
da er jeg lille og lykkelig nok.
Tom
Kristensen