- Med tryk på nuet og det åbne felt
Denne udstilling med Tóroddur Poulsens og Claus Carstensens litografier og træsnit udgør i sig
selv et fornemt bevis i forhold til Færøernes Grafiske Værksted, Steinprents positive
funktion som kulturudvekslingscentral i et geografisk set isoleret øland. Her
har man formået at vende den isolerede beliggenhed til egen fordel, og her har de
færøske billedkunstnere fået mulighed for at arbejde med grafiske processer,
heraf især litografi, på et kvalitativt højt niveau, ligesom de på
værkstedet jævnligt kommer i kontakt med kunstnere fra andre lande. Værkstedet,
hvor man arbejder med litografiske sten fra Solnhofen i Tyskland har nu eksisteret
i 14 år, men forekommer allerede som en uundværlig del af færøsk og nordisk
kulturliv, hvilket delvist hænger sammen med Jan Anderssons og Fríða Matras
Brekkus mere end kompetente ledelse af såvel værksted som det tilhørende
galleri. Succésen er selvfølgelig også betinget af en opblomstring og en stor og
god talentmasse inden for nordisk billedkunst, samt en øget interesse blandt
billedkunstnerne for litografiet.
Claus Carstensen og Tóroddur Poulsen har arbejdet i
Steinprent ad mange omgange, og de har udstillet sammen før, bl.a. i Nordens
Hus i Tórshavn på Færøerne og nu i Flensborg Bibliotek. I og og med, at udstillingen
består af en færøsk og en dansk billedkunstners billeder, der alle er
produceret i Steinprent i Tórshavn, Færøernes hovedstad, er der jo i den grad tale
om en nordisk udstilling. Men det er dog ikke de indtagende, lyse, nordiske
landskabsstemninger, som de to jævnaldrende billedkunstnere dyrker. Man kan
næsten sige tværtimod. Deres billeder er komprimerede, begge kunstnere arbejder
med flere lag i billeder, der bugner af betydninger og hentydninger, som ikke
alle lader sig dechifrere på enkel vis; det tager tid at opfatte de mange lag i
det, som Claus Carstensen selv beskriver som en form for drøvtyggeræstetik,
hvor fordøjelsen foregår ad flere omgange og hvor kunstneren gentager og varierer dele af sin
egen produktion i en stadig proces. I et af Tóroddur Poulsens digte opordres læseren ligeledes til at lade
være med at læse for hurtigt, da der skrives meget langsomt.
I modsætning til narrative, nordiske landskabsbilleder, der
typisk er horisontale, er de fleste af Tóroddur Poulsens og Claus Carstensens
billeder vertikale. På en måde kan vi sammenligne dem med en slags malede
digte, komprimerede små fortællinger om eksistens, identitet, grænser, filosofi,
kunst, politik m.m. Deres billedsprog er forskelligt, men begge kunstnere
udforsker kunstbegrebets grænser, og de arbejder begge to med sprog. Begge
billedkunstnere er aktive digtere. Tóroddur Poulsen har lige udgivet
digtsamling nummer fireogtredive, og Claus Carstensen har ligeledes udgivet en
anseelig mængde digtsamlinger og essaysamlinger. Herudover kan medregnes en del
katalogtekster, som han bl.a. skriver i forbindelse med sit kuratorvirke. Eksempelvis
har han sammen med Christian Vind kurateret den aktuelle, internationale
udstilling "Café Dolly" med J.F. Willumsen, Francis Picabia og Julian
Schnabel i J.F.Willumsen Museum.
Både Tóroddur Poulsen og Claus Carstensen bruger ord som
elementer i deres billeder. I et lille litografi, som Claus Carstensen lavede i
Steinprent i 2002, optræder ordet "Klaksvikaffærer", der refererer
til en historisk konflikt, som næsten endte med et færøsk oprør mod den danske
overmagt. Således er Claus Carstensen ikke bange for at involvere sig i færøsk
historie og samfund, når han arbejder i Tórshavn. Udstillingen omfatter såvel
ældre som helt nye arbejder, der ikke før er udstillet. Nogle af Claus
Carstensens nyeste litografier er modifikationer af gamle litografiske sten,
som Claus Carstensen har overmalet. Med aftryk af forskellige mønstre, spray og
penselsstrøg skamferer eller defacer han de gamle landskabsskildringer således,
at de fremstår revitaliserede og flertydige med en ny, mørk skønhed.
Modifikationerne i de sort-hvide billeder forekommer stedvis nænsomme, næsten
som en art indramning af udvalgte dele af det gamle motiv, imens de andre
steder mere minder om en decideret skamfering af de gamle motiver, i en
aggressiv insisteren på nu og her ved bl.a. at besværliggøre eller ganske forhindre
indblikket i det fortidige billede.
Tre af Tóroddur Poulsens nyeste billeder forestiller en
monumental, lidt primitivt tegnet spand, der står midt på billedfladen blandt
en ophobning af små spande. Umiddelbart er spanden en meget banal om end
praktisk hverdagsting, men beskueren fornemmer hurtigt, at der er mere på spil i
billedet end hvad en almindelig spand kan rumme. Spanden forekommer i kraft af
sin størrelse næsten truende, og virker tilmed som om den er på nippet til at
vælte det ukendte indhold ud over beskueren. Titlen "Den gode spand og de
andre" er overraskende og tilføjer et religiøst aspekt til billedet, som
på én gang forekommer humoristisk og oprigtigt. Tóroddur Poulsens billedkunst er
ligesom hans lyrik grundlæggende abstrakt, selv om den benytter sig af
figurative, genkendelige ord og billedelementer, der anvendes som en form for
igangsættere af associationer og sammenhænge. Disse værker kan nok frustrere
den, der leder efter direkte oversættelseskoder, for de findes ikke, men
værkerne er ofte centrerede omkring de tunge eksistentielle emner, samt
kunstnerisk skabelse ofte med et overraskende, surrealistisk tvist. I værket
"Do you?" (2007) ser vi hvorledes kunstneren kombinerer skrift og
billedelementer med en bevidst antikunstpræget og grim tegnemåde i et univers,
hvor han inkorperer den såkaldte "tavshedsmaskine" eller "maschinen
des schweigens", der afbilder en slags installation, som kan producere
tavshed, og som optræder i flere af Tóroddur Poulsens billeder.
Begge
kunstnere fokuserer i både digte og billeder på fænomenet tid og ikke mindst på
tabet af tid, der uafværgerligt ender med tidens ophør. "Det er altid
allerede for sent, fordi betydningen påvirkes af de undersøgelser, den
underkastes" skriver Carstensen i en tekst om tid og betydning i essaysamlingen
"Deterritorialiseret" (1991). Poulsen er næppe uenig, men sat over
for den traditionsdyrkende færøske kultur, insisterer han på vigtigheden af at
fokusere på nuet og det åbne felt, feks. i bogen "Sod og Sagn" (1997):
"Det sagde vi aldrig. Og derfor er det på tide, at vi siger det. Den, der
ikke siger som før, kan sige det meget bedre…".
Udstillingen åbner i Flensborg Bibliotek på lørdag, hvor litograf Jan Andersson vil sige et par ord.
Nordiske stemninger: 2. November
Nordische Stimmungen – Færøer-Inseln
mit Tóroddur Poulsen und Claus Carstensen
Am Sonnabend, 2. November 2013 um 13.00 Uhr wird die Ausstellung in der Dänischen Zentralbibliothek, Flensborg Bibliotek, Norderstraße 59 in Flensburg eröffnet. Zur Ausstellungseröffnung spricht Jan Andersson, Thorshavn. Die Ausstellungsräume sind geöffnet in der Zeit vom 4. bis zum 30. November 2013, Montag bis Freitag von 9.00 Uhr bis 18.00 Uhr, und am Samstag von 9.00 Uhr bis 14.00 Uhr.
Tóroddur Poulsen
Dichter und Multi-Künstler Tóroddur Poulsen ist eine prominente und bedeutende Figur in der Färöer Literatur, Kunst- und Musikszene. Sein anarchistischer, experimentierender und tiefgründiger Ansatz zur Poesie sowie zum Leben charakterisiert seine künstlerische Arbeit. Eines der wichtigsten Themen ist eine persönliche, existenzielle Entdeckungsreise, wo der Weg das Ziel ist.
Dichter und Multi-Künstler Tóroddur Poulsen ist eine prominente und bedeutende Figur in der Färöer Literatur, Kunst- und Musikszene. Sein anarchistischer, experimentierender und tiefgründiger Ansatz zur Poesie sowie zum Leben charakterisiert seine künstlerische Arbeit. Eines der wichtigsten Themen ist eine persönliche, existenzielle Entdeckungsreise, wo der Weg das Ziel ist.
Claus Carstensen
Künstler und Professor Claus Carstensen war Teil der sogenannten jungen Wilden, die in den frühen 1980er Jahren bekannt wurden, als sie die Konzeptkunst durch Wiederaufnahme der Malerei ablösten.
Oft arbeitet er auf der Basis "destruktiver" Prinzipien , wo bestehende Werke verschandelt oder zerstört und zerlegt werden, um so etwas Neues zu schaffen. Claus Carstensen arbeitet vorwiegend in der bildhaften Kunst, mit der Malerei im Zentrum - aber er hat auch Gedichte und Essays veröffentlicht.
Künstler und Professor Claus Carstensen war Teil der sogenannten jungen Wilden, die in den frühen 1980er Jahren bekannt wurden, als sie die Konzeptkunst durch Wiederaufnahme der Malerei ablösten.
Oft arbeitet er auf der Basis "destruktiver" Prinzipien , wo bestehende Werke verschandelt oder zerstört und zerlegt werden, um so etwas Neues zu schaffen. Claus Carstensen arbeitet vorwiegend in der bildhaften Kunst, mit der Malerei im Zentrum - aber er hat auch Gedichte und Essays veröffentlicht.
Kinna Poulsen