Tóroddur Poulsen og Claus Carstensen framsýna í Flensburg

- Med tryk på nuet og det åbne felt

Denne udstilling med Tóroddur Poulsens og Claus Carstensens litografier og træsnit udgør i sig selv et fornemt bevis i forhold til Færøernes Grafiske Værksted, Steinprents positive funktion som kulturudvekslingscentral i et geografisk set isoleret øland. Her har man formået at vende den isolerede beliggenhed til egen fordel, og her har de færøske billedkunstnere fået mulighed for at arbejde med grafiske processer, heraf især litografi, på et kvalitativt højt niveau, ligesom de på værkstedet jævnligt kommer i kontakt med kunstnere fra andre lande. Værkstedet, hvor man arbejder med litografiske sten fra Solnhofen i Tyskland har nu eksisteret i 14 år, men forekommer allerede som en uundværlig del af færøsk og nordisk kulturliv, hvilket delvist hænger sammen med Jan Anderssons og Fríða Matras Brekkus mere end kompetente ledelse af såvel værksted som det tilhørende galleri. Succésen er selvfølgelig også betinget af en opblomstring og en stor og god talentmasse inden for nordisk billedkunst, samt en øget interesse blandt billedkunstnerne for litografiet.

Claus Carstensen og Tóroddur Poulsen har arbejdet i Steinprent ad mange omgange, og de har udstillet sammen før, bl.a. i Nordens Hus i Tórshavn på Færøerne og nu i Flensborg Bibliotek. I og og med, at udstillingen består af en færøsk og en dansk billedkunstners billeder, der alle er produceret i Steinprent i Tórshavn, Færøernes hovedstad, er der jo i den grad tale om en nordisk udstilling. Men det er dog ikke de indtagende, lyse, nordiske landskabsstemninger, som de to jævnaldrende billedkunstnere dyrker. Man kan næsten sige tværtimod. Deres billeder er komprimerede, begge kunstnere arbejder med flere lag i billeder, der bugner af betydninger og hentydninger, som ikke alle lader sig dechifrere på enkel vis; det tager tid at opfatte de mange lag i det, som Claus Carstensen selv beskriver som en form for drøvtyggeræstetik, hvor fordøjelsen foregår ad flere omgange og hvor kunstneren gentager og varierer dele af sin egen produktion i en stadig proces. I et af Tóroddur Poulsens digte opordres læseren ligeledes til at lade være med at læse for hurtigt, da der skrives meget langsomt. 

I modsætning til narrative, nordiske landskabsbilleder, der typisk er horisontale, er de fleste af Tóroddur Poulsens og Claus Carstensens billeder vertikale. På en måde kan vi sammenligne dem med en slags malede digte, komprimerede små fortællinger om eksistens, identitet, grænser, filosofi, kunst, politik m.m. Deres billedsprog er forskelligt, men begge kunstnere udforsker kunstbegrebets grænser, og de arbejder begge to med sprog. Begge billedkunstnere er aktive digtere. Tóroddur Poulsen har lige udgivet digtsamling nummer fireogtredive, og Claus Carstensen har ligeledes udgivet en anseelig mængde digtsamlinger og essaysamlinger. Herudover kan medregnes en del katalogtekster, som han bl.a. skriver i forbindelse med sit kuratorvirke. Eksempelvis har han sammen med Christian Vind kurateret den aktuelle, internationale udstilling "Café Dolly" med J.F. Willumsen, Francis Picabia og Julian Schnabel i J.F.Willumsen Museum.

Både Tóroddur Poulsen og Claus Carstensen bruger ord som elementer i deres billeder. I et lille litografi, som Claus Carstensen lavede i Steinprent i 2002, optræder ordet "Klaksvikaffærer", der refererer til en historisk konflikt, som næsten endte med et færøsk oprør mod den danske overmagt. Således er Claus Carstensen ikke bange for at involvere sig i færøsk historie og samfund, når han arbejder i Tórshavn. Udstillingen omfatter såvel ældre som helt nye arbejder, der ikke før er udstillet. Nogle af Claus Carstensens nyeste litografier er modifikationer af gamle litografiske sten, som Claus Carstensen har overmalet. Med aftryk af forskellige mønstre, spray og penselsstrøg skamferer eller defacer han de gamle landskabsskildringer således, at de fremstår revitaliserede og flertydige med en ny, mørk skønhed. Modifikationerne i de sort-hvide billeder forekommer stedvis nænsomme, næsten som en art indramning af udvalgte dele af det gamle motiv, imens de andre steder mere minder om en decideret skamfering af de gamle motiver, i en aggressiv insisteren på nu og her ved bl.a. at besværliggøre eller ganske forhindre indblikket i det fortidige billede.

Tre af Tóroddur Poulsens nyeste billeder forestiller en monumental, lidt primitivt tegnet spand, der står midt på billedfladen blandt en ophobning af små spande. Umiddelbart er spanden en meget banal om end praktisk hverdagsting, men beskueren fornemmer hurtigt, at der er mere på spil i billedet end hvad en almindelig spand kan rumme. Spanden forekommer i kraft af sin størrelse næsten truende, og virker tilmed som om den er på nippet til at vælte det ukendte indhold ud over beskueren. Titlen "Den gode spand og de andre" er overraskende og tilføjer et religiøst aspekt til billedet, som på én gang forekommer humoristisk og oprigtigt. Tóroddur Poulsens billedkunst er ligesom hans lyrik grundlæggende abstrakt, selv om den benytter sig af figurative, genkendelige ord og billedelementer, der anvendes som en form for igangsættere af associationer og sammenhænge. Disse værker kan nok frustrere den, der leder efter direkte oversættelseskoder, for de findes ikke, men værkerne er ofte centrerede omkring de tunge eksistentielle emner, samt kunstnerisk skabelse ofte med et overraskende, surrealistisk tvist. I værket "Do you?" (2007) ser vi hvorledes kunstneren kombinerer skrift og billedelementer med en bevidst antikunstpræget og grim tegnemåde i et univers, hvor han inkorperer den såkaldte "tavshedsmaskine" eller "maschinen des schweigens", der afbilder en slags installation, som kan producere tavshed, og som optræder i flere af Tóroddur Poulsens billeder.

Begge kunstnere fokuserer i både digte og billeder på fænomenet tid og ikke mindst på tabet af tid, der uafværgerligt ender med tidens ophør. "Det er altid allerede for sent, fordi betydningen påvirkes af de undersøgelser, den underkastes" skriver Carstensen i en tekst om tid og betydning i essaysamlingen "Deterritorialiseret" (1991). Poulsen er næppe uenig, men sat over for den traditionsdyrkende færøske kultur, insisterer han på vigtigheden af at fokusere på nuet og det åbne felt, feks. i bogen "Sod og Sagn" (1997): "Det sagde vi aldrig. Og derfor er det på tide, at vi siger det. Den, der ikke siger som før, kan sige det meget bedre…".

Udstillingen åbner i Flensborg Bibliotek på lørdag, hvor litograf Jan Andersson vil sige et par ord.

Nordiske stemninger: 2. November

Nordische Stimmungen – Færøer-Inseln

mit Tóroddur Poulsen und Claus Carstensen

Am Sonnabend, 2. November 2013 um 13.00 Uhr wird die Ausstellung in der Dänischen Zentralbibliothek, Flensborg Bibliotek, Norderstraße 59 in Flensburg eröffnet. Zur Ausstellungseröffnung spricht Jan Andersson, Thorshavn. Die Ausstellungsräume sind geöffnet in der Zeit vom 4. bis zum 30. November 2013, Montag bis Freitag von 9.00 Uhr bis 18.00 Uhr, und am Samstag von 9.00 Uhr bis 14.00 Uhr.

Tóroddur Poulsen
Dichter und Multi-Künstler Tóroddur Poulsen ist eine prominente und bedeutende Figur in der Färöer Literatur, Kunst- und Musikszene. Sein anarchistischer, experimentierender und tiefgründiger Ansatz zur Poesie sowie zum Leben charakterisiert seine künstlerische Arbeit. Eines der wichtigsten Themen ist eine persönliche, existenzielle Entdeckungsreise, wo der Weg das Ziel ist.

Claus Carstensen
Künstler und Professor Claus Carstensen war Teil der sogenannten jungen Wilden, die in den frühen 1980er Jahren bekannt wurden, als sie die Konzeptkunst durch Wiederaufnahme der Malerei ablösten.
Oft arbeitet er auf der Basis "destruktiver" Prinzipien , wo bestehende Werke verschandelt oder zerstört und zerlegt werden, um so etwas Neues zu schaffen. Claus Carstensen arbeitet vorwiegend in der bildhaften Kunst, mit der Malerei im Zentrum - aber er hat auch Gedichte und Essays veröffentlicht.

http://www.clauscarstensen.dk/

Kinna Poulsen