Knud Odde er føddur í Store Heddinge í 1955. Hann er útbúgvin sum bókasavnshjálpari á Forskningsbibliotekerne í 1978. Hann hevur havt serframsýningar á eitt nú DVA Gallery í New York, á Praxis Hagen í Berlin, á Ystad Konstmuseum, Herning Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum og í Nikolaj Kirkjuni. Á heimasíðuni hjá listamanninum: www.knudodde.dk eru yrkis- og lívsleið, tekstir um listamannin og eitt stórt myndasavn.
Samrøðan millum Knud Odde og Inger Smærup Sørensen er gjørd umvegis mailsamskifti og í atelierinum hjá listamanninum í Keypmannahavn í apríl 2011.
Úr Samrøða við Knud Odde
Hvordan opstod ideen til La Luna Convento?
Det kom sig af, at jeg havde fået tildelt 14 dages ophold på refugiet San Cataldo i Italien fra starten af april måned. Som kunstner kunne jeg benytte et lille afsides beliggende kapel som atelier, og det at bo på et gammel kloster, med en fast arbejdsdag, organiseret omkring et samlet måltid for de ca. tolv gæste-beboere, gav mig en slags anledning. San Cataldo ligger oppe i bjergene, og nedenfor er der den lille by Amalfi, hvor et gammelt kloster, der hedder Luna Convento, er lavet om til hotel. Klosteret ligger smukt i udkanten af byen, og den poetiske titel tiltalte mig.
Jeg gik i gang med nogle akvareller med figurer på og begyndte at klippe baggrunde ud af forskelligt papirmateriale der lå omkring i atelieret, bl.a. groft gråligt indpakningspapir, og noget gult parafin-agtigt mellemlagspapir, der blev brugt til at opbevare raderzinkplader. På gåture omkring i området begyndte jeg at samle diverse papirskrald som lå i vejkanten, såsom politiske løbesedler fra lokalvalgskampagner, chokoladebaremballage, bilduftsgrantræer og cigaretpakker. Til billedserien her skrev jeg et lille stemningsbillede: "Højt oppe, på en skrå klippe, og ned til vandet ligger La Luna Convento, et gammelt kloster i udkanten af byen Amalfi. Hertil søgte vejfarende kinesiske litteratier, mediterende madonnaer og babylonske mystagoger for, - for en stund, at studere i ro og fred langs den smukke kyst." Opholdet på San Cataldo sluttede med at dem der boede der, fortalte om deres forskellige projekter og forehavender, og jeg holdt en lille reception, hvor nogle af billederne blev vist på atelieret.
Hvad er det for muligheder der åbnes op for dine billeder, når du bruger mere eller mindre tilfældigt fundet materiale i dem?
Det er såmænd god hædervunden modernistisk praksis at bruge ord, bogstaver, kasserede papirlapper og alskens andet til billederne, og en digter og billedmager som Kurt Schwitters, tryller jo både med sprogbrokker og lyde i sine digte og bruger gamle busbilletter til sine collager. Han er en mester i de sager. Men lige med hensyn til San Cataldo, var det begrænset hvor meget materiale jeg kunne have med i kufferten, udover farver og pensler, så det var oplagt at bruge, hvad der var at finde på stedet.
Jeg har længe været optaget af den gamle kinesiske litterati-tradition, dengang hvor embedsmænd i fjerne provinser, på amatørbasis fiflede med kalligrafi, tuschmaleri, taoisme, poesi, quinguitar og også gerne havde et vindestilleri kørende! (ligesom de brygger husvinen selv på San Cataldo, som er ganske udmærket for øvrigt) En af litterati-hovedfigurerne er Su Tungpo, der levede fra 1036 til 1101, og han kan minde om en renæssance-figur som Leonardo da Vinci, i og med at han eksellerede på så mange områder. Jeg fik trykt et litografi med ham som motiv nede hos Steinprent sidste år, og han er også med i La Luna Convento serien.
