Monday, November 19, 2012

Endurmynd - ein mynd og ein yrking

Fyrstu ferð í meiri enn 10 ár verður framsýning í Havn við myndum eftir William Heinesen. Framsýningin hevur fingið heitið “Endurmynd – myndir eftir William Heinesen”, og verður í Gallarí Stephanssonshúsi frá 24. november til 19. desember 2012.

Tað er ein stórur heiður at skipa hesa framsýningina við verkum eftir William Heinesen. Vit vilja takka so miriliga Zacharias Heinesen og Williamshúsi fyri lán av verkum og fyri klóka og inniliga hjálp og vegleiðing. Vit takka eisini Tórshavnar Kommunu, sum hevur stuðlað framsýningina.


Fernisering verður leygardagin den 24. november kl. 16. Øll eru vælkomin.

http://listinblog.blogspot.dk/2012/11/endurmynd-myndir-eftir-william-heinesen.html



Guden Tsjelovek
 
Guden Tsjelovek
har ikke skabt himlen og jorden.
Ejheller skabte han menneskene i sit billede.
De skabte ham i deres.
 
Guden Tsjelovek
åbenbarer sig ikke i skyerne
men stundom i vandet når det er blikstille
og ellers i ruder og blankt metal
og i alle spejle,
og når du ser i din broders øje
ser du dybet af hans pupil
guden Tsjeloveks kendte ansigt:
dit eget
indfattet i en mandorla af regnbuelys.
 
Guden Tsjeloveks røst
er vældigere en luftens torden
og havets brænding.
Den er den uhyre sym
af vor egen tale gennem årtusinder.
Den bor i vore stuers akustik.
Den bor i din broders stemme
når han synger og er glad ved livet
og i din kvindes nynnen ved dit barns vugge.
Den bor i vores telefoner og højtalere,
i vore auditorier og mødesale,
teatre og kongrespaladser,
i vore danseetablissementers folkemusik,
i det majestætiske brus
fra store orgler og koncertsale,
i færdselsdønnet fra vore byer,
i den øredøvende rungen
fra vore kompressorer og kraner og olieboremaskiner,
i flammebulderet fra vore højovne,
i brølet fra vore skibsværfter og flyfabrikker,
i de velmægtige detonationer
fra vore superbombe-prøvesprængninger
og startende rumraketter.
 
Guden Tsjelovek
er ikke alviis og algod
og heller ikke almægtig
men stor er hans magt
og frygtelig kan han være i sin urimeligheds bundløshed,
frygtelig som det menneskesind der skabte ham.
 
God og generøs kan han visselig også være.
Tsjelovek, hjemmenes gud,
og vi elsker og ærer ham
når han dækker vores borde med nærende spiser
og forsyner os med klæder og sko
og med lægemidler og antibiotika
så vi kan holde os sunde og leve længe,
og fordi han genialt har skabt og bevaret
alle de bogstaver, cifre og formler
og bygget alle de museer, biblioteker, teatre og universiteter
ved hjælp af hvilke vi tilegner os
kulturens kostelige skatte.
 
Men vi frygter og hader ham
når hans blik formørkes
og hans røde skønne hjerte
forvandles til et hæsligt platin-tændrør.
Da er hans ondskabs opfindsomhed uden grænse.
Han opbrænder vore huse,
han torterer vore brødre og søstre til døde,
han forvandler vore håbefulde sønner
til sanseløse voldsmænd og mordere,
han tilsøler vore små børn med fortærende væsker
der blinder dem og gør dem til hjælpeløse vanskabninger.
Han skamskænder fostret i moder liv.
Han forgifter vore afgrøder
og udsletter vore byer og egne.
Han fremturer i sin sataniske umætteligheds rus
indtil han på højden af sin herskesyge ekstase
kaster sig over sig selv
og fråder sindssygt i sin egen flanke
og fnysende sønderslider sine egne indvolde.
Hylende af smerte og raseri over sin vanmagt
og sit altid sikre nederlag
kaster han sig til sidst i støvet
og anråber i anger og rædsel
og i håb om ufortjent nåde
ofret for sine synders mangfoldighed:
den martrede broder
han selv naglede til korset.
 
Guden Tsjelovek
er mægtig, men ikke almægtig,
god, men ikke algod
ond, men ikke al-ond
 
Guden Tsjelovek
er ikke uimodtagelig for påvirkning.
Og her har du din chance – din eneste.
 
Se i dybet af din broders øje
guden Tsjeloveks ansigt,
det stærke og snildrige,
det varme og hjælpsomme,
det afsindige og destruktive,
det hadefuldt selvfortærende,
det rådvilde og ufærdige:
dit eget ansigt.
 
 
William Heinesen