Tað eru nøkur fá ting, sum eg ongantíð hevði væntað mær av
jarðarlívinum og eitt av hesum er at blíva kalla Færø-heks av sjálvum Peri
Arnoldi (hey er tað ikki eitt sindur kolonialistiskt?). Færø-heks er heitið á
einum lesarabrævi, sum Arnoldi hevur sent til øll møgulig, m.a. Vágaportalin,
og sum snýr seg um meg. Nåh men eg fegnist sjálvandi um stóra heiðurin, at vera
kalla heks, tað kann ikki vera annað enn gott og eg seti sjálvandi alt
lesarabrævið hjá Per Arnoldi her við einari mynd hjá Birgiri Kruse - tað var á
hansara bloggi eg á fyrsta sinni bar eyga við sonevndu unikaverkini í teirri
Føroysku fantasiini hjá Arnoldi og tað nevndi eg vistnokk eisini í upprunaliga
blogginum:
Eg havi síðani sæð alla prýðingina hjá Arnoldi á
Boðanesheiminum, ikki at tað hjálpti nógv, men eg havi ment upprunaliga bloggin
til eina longri grein, sum kemur í mentanartillegginum hjá Dimmalætting
punktum.fo fríggjadagin komandi (17/5-2013)
Jeg, en Færø-heks
Der er nogle få ting, som jeg aldrig har forventet mig
skulle ske i mit liv her på jord, og en af disse er at blive kaldt en Færø-heks
af selveste Per Arnoldi (hov, er det ikke lidt kolonialistisk?). Færø-heks er
titlen på et læserbrev, som Arnoldi har sendt til alle mulige, bl.a. www.vp.fo
Nå, men jeg er selvfølgelig glad for den store hæder det er at blive kaldt
heks, det kan ikke være andet end godt og jeg sætter selvfølgelig hele Per
Arnoldis læserbrev ind her sammen med et billede taget af Birgir Kruse – det
var på hans blog jeg første gang så de såkaldte unika-elementer i Per Arnoldis
Færø-fantasi, og det nævnte jeg vist nok også i den oprindelige blog:
http://listinblog.blogspot.com/2013/03/um-list-og-likislist-boanesheiminum.html
Jeg har siden set hele Arnoldis udsmykning af
Boðaneshjemmet, ikke at det hjalp så meget, men jeg har udviklet bloggen til en
længere artikel, som kommer i Dimmalættings kulturtillæg, punktum.fo næste
fredag (17/5-2013)
(KP) Per Arnoldi: Om Nordatlantiske hekse, huldefolk og andet trolderi |
Mynd: Birgir Kruse
Jeg havde godt hørt at trolde, nisser, hekse, huldefolk og andre overnaturlige og underjordiske væsener var på spil oppe på Færøerne.
De spredte stenblokkes mystiske natteliv var en velkendt sag og deres snakken og mumlen og hvisken og tisken blandet med vindens sagte susen kunne enhver høre.
Jeg var dog ikke forberedt på så direkte et dagslyst, omend formørket, møde med overvældende clair-voyante og mystiske kræfter, som de der mødte mig i Thorshavn Marts måned i år.
Jeg havde deltaget i konkurrencen om udsmykningen af det nye elegante plejehjem Bodanesheimid og var, som det måske er bekendt, blevet den ene af to vindere, sammen med Bárdur Jákupsson.
Bárdur fik til opgave at udsmykke og dekorere den store væg i fællessalen og jeg: Resten!
Det siger sig selv at: Resten ikke er hele resten, overalt, alle steder!
Men jeg udarbejdede i samarbejde med Jákup Simonsen fra Thorshavn Kommunes kunstudvalg en plan for hvor meget vi hvor mange steder ville prøve at gøre godt med.
Jeg malede og malede og rammede ind.
42 malede unika-elementer til en gennemgående dekorativ indsats i gange og enkelte opholdsarealer, plus tre skulpturer og et par serigrafier.
Den 14 Marts 2013 startede jeg ophængningen af mine netop ankomne billeder og elementer og så begyndte de mere uforklarlige tildragelser at melde sig.
Det første maleri vi, som en prøve, hængte op, sprang med et brag ned af den solide tværliste, der skulle holde det fast.
Både journalist og fotograf fra Dimmalätting var tilstede.
Intet og ingen kom til skade, men det undrede mig at det kunne ske.
Jeg var måske ikke opmærksom på det man kunne kalde ”andre kræfter”, som arbejdede aktivt imod mine bidrag til denne bygning.
På grund af uheldet tog det derfor lidt tid, før vi kom videre med at bære billeder op fra de solide kasser, hvori de vel-emballerede var kommet sejlende fra København.
Og jeg måtte lidt senere samme eftermiddag, da den største del af mine malerier og elementer STADIG VAR I KASSERNE I KÆLDEREN!!!!! ”. undre mig over, at de, stadig SAMME EFTERMIDDAG, kunne blive så udførligt omtalt, beskrevet og anmeldt af en Kinna Poulsen, som det var tilfældet i hendes Listinblog?
Før de var pakket ud!
Før noget var hængt op?
Det kan man kalde at være på forkant.
Jeg ved blot ikke på forkant af hvad?
Det kunne jeg kun forklare med, at Kinna Poulsen må besidde stærkt overnaturlige evner, og hvem kan forstå dem?
Endsige værge sig mod dem.
For her er en heks på spil og hun kan åbenbart se over lange afstande og ovenikøbet samtidig gennem ganske solide finer–flyttekasser.
Birgir Kruse havde lidt tidligere på eftermiddagen været forbi, fotograferet os på halvvejen og blogget en time efter. Det var da også et af hans billeder der illustrerede Kinna Poulsens mere agressive blog. Men han havde dog været der, spurgt til og ved selvsyn set de indledende øvelser.
Kinna Poulsen klarede den, med sit magiske blik, på lang afstand uden at have set noget som helst!
Jeg har ikke fået oversat Kinna Poulsens Listablog før nu.
Dens indhold interesserede mig under de givne omstændigheder ikke synderligt og jeg kunne på reaktionerne fra personalet på Bodanesheimid forstå, at det heller ikke var umagen værd.
55 års professionelt kunstnerliv har lært mig at prioritere og det lød ikke som om denne omtale fortjente høj prioritet.
Jeg har siden marts fulgt lidt tættere med i Færøernes kunstliv og forstår til min undren at Lista-heksen stadig er på spil med sin uforbeholdne ekspertise og analyser. Jeg har derfor med fornyet interesse, nu endelig i oversættelse, nærlæst hendes okkulte kommentarer fra Marts måned om mine arbejder.
Selvfølgelig bliver man altid lidt ramt, når nogen skyder så direkte på en, selvom sigtet er lidt sløret af, at de UMULIGT KAN HAVE SET hvad de skyder på.
Sådan var det i dette tilfælde:
HOVEDPARTEN AF MINE BILLEDER VAR ENDNU I KASSERNE I KÆLDEREN DA KINNA POULSEN I SIN BLOG RULLEDE DET SVÆRE SKYTS UD!!
Og skulpturerne var ikke ankommet endnu.
Men netop den manglende vilje til at opsøge og studere det man vil ramme og kritisere så voldsomt, forstærker min mistanke om, at det måske ikke så meget er værkerne som manden, der her står for skud.
Hvad skal jeg dog gøre ved det?
Ja, jeg må selvfølgelig tilstå, at jeg lavede et par plakater i firserne, som Kinna Poulsen i en udtømmende og rammende karakteristik i sin blog anfører... lidt mere præcist har jeg i over 55 år over hele verden lavet over 600 plakater, og endnu flere malerier, skulpturer, farvesætninger, scenografier, logo´er, udsmykninger og så videre.
Uden at spørge nogen kurator om dette lagde til eller til sidst trak fra.
Men jeg forstår , at det altsammen, de mange års indsats, var en illusion, hvor sandhedens time nu er kommet, og er i de rette hænder.
Kinna Poulsen har fat i fjernkontrollen og kan skråsikkert og fordømmende udtale sig om ting hun IKKE HAR SET.
Fordi hun VED, at Per Arnoldi umuligt, trods lidt held med et par plakater i firserne, kan bidrage med noget som helst af kvalitet.
Det ved hun.
På forhånd.
Det er fantastisk.
Det er et verdensfænomen... aldrig set før, og forhåbentlig heller aldrig siden!
Til Færøerne kan jeg kun sige, skøn på hende og hendes sikre bedømmelse af det usete..
Et okkult medie i den verdensklasse får I ikke lov at beholde længe!
Jeg kender ikke Kinna Poulsen, vi har hverken mødtes, udvekslet meninger, mails, kindkys eller kram, fødselsdagsgaver eller julekort.
Alligevel VED hun nok, hvad der er galt med Per Arnoldi.
Enhver saglighed er hos hende åbenbart forlængst gået fløjten.
Den selvbestaltede ” ekspertise” er sprunget i fordomsfuld blomst.
Jeg overlever det nok.
Men det er synd for Færøerne, når samtalen i et lille samfund med et ambitiøst kunstliv bliver forplumret af stædigt forudfattede og fordomsfulde meningsytringer.
Det er ingen tjent med.
Hendes ytring om mit ”Koloniherresprog” er bedst tjent med at blive forbigået i tavshed.
Min frihed til at formulere min egen overskrift for min indsats i Bodanesheimid håber jeg at bevare.
Eller gælder den kunstneriske frihed kun i det omfang denne friheds ytringer stemmer overens med kuratorernes hjemmestrikkede, uvederhæftige og altså, forudfattede regler?
Jeg håber at have bevist det modsatte!
Jeg gør og siger hvad der passer mig...udfører efter bedste evne de opgaver jeg vinder og udtaler mig helst om ting jeg har set!
Kunne man anstændigvis ikke forestille sig, at vi alle, også Kinna Poulsen, fremover satte os ind i hvad vi udtaler os om: FØR vi udtaler os!
Eller i det mindste SÅ , med egne øjne SÅ hvad der var tale om ?
Nå, efter så tæt et møde med overnaturlige og uforklarlige kræfter må man sande at:
Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forstå... blandt andet Kinna Poulsen!
Per Arnoldi
København
10 Maj 2013
København
10 Maj 2013
