Friday, May 10, 2013

Steinprent: Andreas Schulenburg



Tey multitaska í Steinprenti í løtuni. Samstundis sum tey við fullari ferð seta upp listaverkini hjá týska listamanninum Andreas Schulenburg upp í gallarínum, verður av øllum alvi arbeitt við litografisku steinunum uppiá, so at vit fáa at síggja spillfeskar myndir á framsýningini, sum letur upp leygardagin klokkan trý. Á framsýningini verður keramikkur, tøvdar standmyndir, málningar, tekningar, uppskriftir og steinprent. Øll eru vælkomin.

Lørdag klokken 15.00 åbner udstillingen LUTFALSLIGA ØRT (Proportional Verrückt) i Steinprent, der byder på et kig i den mangfoldighed, der præger Andreas Schulenburgs værk. Udstillingen omfatter filtskulpturer, keramik, malerier, tegninger, dadaistiske madopskrifter og litografier.
Et kendt færøsk ordsprog hævder, at uld er Færøernes guld, men færinge har faktisk altid sondret meget klart imellem striktrøjerne, den strikkede brugskunst og så den "finere" oliemalede billedkunst. Det gør Andreas Schulenburg ikke, han er tværtimod særdeles bevidst om signalværdien i de forskellige teknikker og kan godt lide, at bruge lidt skæve eller undervurderede teknikker, som traditionelt forbindes med hobby- eller brugskunst.

Udstillingen LUTFALSLIGA ØRT (Proportional Verrückt) indeholder en række af de værker, der var med på på Volta 8 i Basel, men repræsenterer ligeledes nogle splinternye litografier, som Andreas Schulenburg har lavet i Steinprent i forbindelse med arbejdsopholdet på Færøernes Grafiske Værksted, som Schulenburg besøgte for første gang i fjor. Skulpturer af filt er ikke noget, vi ser særlig tit og slet ikke den slags filtskulpturer, som Andreas Schulenburg laver og som i bred forstand er beslægtet med konceptkunst med en ganske særlig fornemmelse for det materielle og en følsomt ironisk tilgang, der minder lidt om den færøske kunstner Tóroddur Poulsens udtryk, også med flair for det groteske. 
Det er helt sikkert en af de morsomste kunstudstillinger, jeg har set hertillands, men værkerne har desuden et rørende og eftertænksomt præg i al deres akavede skævhed. Filtobjekterne forestiller bl.a. hverdagsagtige redskaber i forskellige forkerte kombinationer, eksempelvis ser vi et skruetrækker, der ses i en ganske infertil komination med med et søm og desuden ser vi blodspor på den store filtkagerulle, på filthobbykniven og andre ting. De materielle modsætninger mellem det bløde uldne stof og de skarpe motiver er inspirerende og skaber allehånde associationer og historier i beskuerens bevidsthed. Værkerne er umiddelbart lette at aflæse, motiverne er enkelte og farverne er klare. På overfladen minder de en smule om popkunst eller samfundskritisk kunst fra halvfjerdserne, men det er altså kun hvis man ignorerer de larmende politisk ukorrekte signaler og værkernes aldeles uopbyggelige absurdisme og flertydighed.
Alle er velkomne til fernisering i Steinprent, Skálatrøð Tórshavn på lørdag d. 11.mai klokken 15.00. Udstillingen LUTFALSLIGA ØRT (Proportional Verrückt) varer indtil d. 15.juni.
Kinna Poulsen















(KP)