Ein áhugaverd grein er um Jóhan Martin Christiansen á Kopenhagen.dk :
"Der er fandme også nogle, der bare har det alt for nemt! Nu for eksempel ham der - hvad er det nu han hedder? - ham den lille lort fra Færøerne, som pludselig skal have en solo på Henningsen. Er der overhovedet nogle, der aner hvad han laver?"
"Det relationelle' lader til at være et gennemgående træk for alle de projekter, Johan optræder i. Han synes at befinde sig i en kronisk glidende overgang i alle sammenhænge, han indgår i. Hans værker glider sammen i installationer, installationerne glider over i udstillinger og hans status er en flydende overgang imellem at være kunstner og materiale for andres interesse for ham - som kunstner og som privatperson. Det er også lidt sådan, jeg selv har det med Johans ting. De glider ud imellem fingererne på mig, og er hele tiden på vej over i en ny tilstand, hvor jeg ikke kan indkapsle dem. Når jeg lige har besluttet, at jeg ikke orker at sætte mig ind i forholdet imellem et zigzag-formede tæppe og McLuhan ændrer værket sig og handler om en tidligere kæreste. Hvilket jeg omvendt godt orker, især fordi jeg kender Johan. Men inden jeg når at tænke tanken ud og finde ud af, hvad det så er med den kæreste, forsvinder værket for mig og bliver til en del af en større installation, centreret om en form. Det burde egentlig ikke fungere, men det gør det. For mig i hvert fald..."
http://kopenhagen.dk/magasin/magazine-single/article/the-making-of-johan/
