Da jeg kom forbi
dit hus
hvor lysekronen
stadig brændte
og en natsværmer
svimlede
rundt i den
kridhvide tavshed
dit liv har
efterladt
var det som døde
du én gang til.
Men da jeg senere
på dagen
standsede foran
endnu et hus
og så op på et
åbent fjerdesalsvindue
hvor jeg som ung
havde siddet
fuld af
forventning og kigget ud
på den støjende
verden
begyndte
fremtiden pludselig
forfra.
Yrking: Søren
Ulrik Thomsen úr savninum Rystet spejl s.36, 2011
Mynd: Claus
Carstensen It dissolves, it all dissolves 2010
