1) Tað glitrar og skínur
2) Tiðarbaðikarið hjá proktori doktara
3) Eg síggi meg sjálva í einum stolnum spegli
4) Mumi við klaffum
5) Mumi
6) Hin stóra bókin um familjur
7) Veiða vind
8) Nígari
9) Sekel
10) Edward Fuglø
Á heimasíðuni hjá Rit &Rák bókhandlinum eru fleiri topp tíggju listar yvir føroyskar bøkur, danskar bøkur, krimibókmentir o.a. Ein av hesum listum hevur yvirskriftina "Nýggjar útgávur" og har stendur stóra bókin Sekel hjá Mikael Wivel á níggjundaplássinum. Eg eri veruliga bilsin, um hetta er ein topp tíggju keypslisti, tí so er listabókin heilt óvanliga populer og sama má sigast um bókina um Edward Fuglø, sum liggur á 10.plássinum. Listabøkur verða vanliga bólkaðar sum lutfalsliga smalar bókmentir, men ein føroysk listasøga fevnir hinvegin breiðari og fleiri fara helst at lesa hesa bók.
Hósdagin kom Weekendavisen við einum ummæli av bókini. Ummælarin, Lisbeth Bonde rósar myndunum og fleiri av verklýsingunum í bókini. Men um viðgerðina av Hans Paula Olsen skriver hon og eg kundi ikki verið meira samd, at Wivel hevur: " forbehold over for førstnævnte, der beskrives som en »lokal Rodin«, der »kan få noget fra hånden« og er »leveringsdygtig, og det gælder såvel når der indløber bestillinger på portrætbuster fra dronning Margrethe og hendes familie...« Her ligger en kvantitativ kritik af denne succesrige, og meget begavede kunstner, og der er da også vel mange skulpturer af ham rundt om på Færøerne, indrømmet, men er det ikke mere bestillernes manglende fantasi, man skal klandre end kunstnerens accept af en spændende, bunden opgave?....
Um skriviháttin hjá Mikael Wivel verður sagt: "Ofte er han vurderende og ytrer sig mere som kritikeren end som kunsthistorikeren, der beskriver sit objekt nøgternt, hvilket kan have noget med bogens tilblivelse at gøre: Den er et bestillingsarbejde i anledning af, at direktøren for Færøernes Kunstmuseum, Listasavn Føroya, som det hedder på landets tungemål, Helgi Fossádal, netop er gået på pension. Han overtog embedet i 2004, og har siden da været genstand for kritik i den færøske kunstoffentlighed, og det i en sådan grad, at den, kunstoffentligheden, har været delt i to lejre, og han er samtidig bogens redaktør...".
Og um listastríðið skrivar Lisbeth Bonde "…i stedet for at udfolde problematikken sobert og nuanceret, så vi læsere kunne blive klogere på denne udefra set ret interne billedstrid, hvilket ikke kan gøres på mindre end 3-4 sider, leverer Wivel s.326 på nogle få linjer en entydig forklaring, hvor en person med navns nævnelse hænges ud som den, der bærer hele skylden "for at have taget parti for en lille, magtfuld klike af færsøke kunstnere, som siden 2004 har isoleret sig i en splendid fornærmelse, uden at dette dog har hindret dem i at arbejde støt og nedbrydende på de indre linjer for at skade dem, de opfatter som deres modpart". Denne udokumenterede påstand burde Wivel have set sig for god til at lancere midt i sin kunsthistoriske fremstilling, der derfor mere fremstår som et partsindlæg , end som et objektivt og fordomsfrit studie i den frodige, færøske kunst. Redaktøren roses også af bogens forfatter: "Museet har ikke alene haft en sjældent begavet direktør i Helgi Fossadal, men også en helt uovertruffen ambassadør for den færøske kunst," skriver skribenten om sin arbejdsgiver. Det er ikke noget godt udgangspunkt for en bog, der gerne skulle være skrevet alene på uhildet, faglig nysgerrighed…"
Tó at bókin er flott og at viðgerðin summum av listafólkunum sum t.d. Ruth Smith, Ingálvi av Reyni o.t. er góð og seriøs, kann mann ikki siga tað sama um viðgerðina av fleiri av núlivandi listafólkunum, ið tykist merkiliga partísk. Eg havi tosað við nógv listafólk, ið eru ómetaliga hørm av at vera við og einoygda mátanum, sum samtíðarlistafólk verða viðgjørd í bókini. Jú meira eg hugsi um tað, jú meira neyðugt haldi eg tað fer at gerast hjá Mentamálaráðnum at taka frástøðu til stóru og dýru bókina, sum kostaði 600.000 at framleiða. Og tað skal ikki vera orsakað av hvat ein danskur ella føroyskur ummælari hevur sagt. Tí tú skalt ikki lesa leingi, áðrenn tú sært, at bókin ikki er skrivað á objektivan hátt og at listastríðið verður nevnt og at støða verður tikin til stríðið. Hetta er fullkomiliga óhóskandi fyri eina nýggja føroyska listasøgu og eg fati ikki, at eingin hevur gjørt vart við hetta, so at tað bleiv tikið burtur áðrenn bókin varð prentað. Mentamálaráðið mátti havt betri stýr uppá sínar stovnar.
(KP)
