Í gjár læt føðingardagsframsýning upp í Steinprenti við vatnlitamyndum hjá Zachariasi Heinesen, sum fyllti 75 ár. Ein rúgva av fólki møtti til ferniseringina, sum av tí sama gjørdist hugnalig og góð. Jan Andersson beyð vælkomin og síðani helt Inger eina áhugaverda røðu fyri Zachariasi, sum vit seta inn her á bloggin. Myndirnar frá ferniseringini koma seinni.
Kære Zacharias.
Jeg tror det er, som den store digter T.S. Eliot sagde. At nutiden og fortiden begge er til stede i fremtiden og at fremtiden rummes i fortiden. Dine værker har altid peget frem, fundet nye veje og vist os fremtiden. Men de har også vist os nutiden og fortiden. De har lært os at være til stede nu og samtidig at forstå det, som var engang. De har skabt et rum, hvor fortiden, nutiden og fremtiden mødes. Du maler som en ung mand, med den samme friskhed og evne til at se tingene som for første gang, men du maler også, som den erfarne, der bærer historien og mange års tanker om kunsten og mange års slid med materialet med ind i fremtiden. Hos dig er al tid altid til stede.
Måske er det også sådan, som digteren videre siger. At det som kunne have været er en abstraktion og forbliver en evig mulighed. De døre der ikke blev åbnet og de veje der ikke blev fulgt, møder vi også i din kunst. Vi ser maleriets muligheder og opdager, igennem dig, det som kunne have været. Vi ser de valg der ikke blev truffet, men som stadig ligger der som muligheder og vi oplever de motiver som ikke fandt vej, men som alligevel bor i formen og måske engang vil blive. Alt er åbent, intet er lukket og vi aner det som ikke kan ses, fornemmer det som ikke siges og forstår abstraktionen. Hos dig er fortiden, nutiden og fremtiden altid til stede i et flimrende nærvær med det der kunne have været og det der måske vil blive.
”Sløret lys, ikke dagslys” skriver digteren. ”Indhyller formen i lysende stilhed, forvandler skygge til flygtig skønhed og antyder langsomt bestandighed”. I din kunst findes både det flygtige og det bestandige. Både øjeblikket og evigheden. Kunsten både bevæger sig og står stille, den indeholder både spænding og ro og den befinder sig på et sted, i en skælvende verden, der både er virkelig og uvirkelig og i en tid der indeholder al tid og samtidig er tidsløs. Din kunst er her nu og den er her evigt. For i den forenes ikke bare fortid, nutid og fremtid i et stærkt koncentrat, men også det som kunne have været og det der måske vil blive og ikke mindst det som forbliver og det som forsvinder, det som er bestandigt og det som er flygtigt, det som er og det som ikke er.
Kære Zacharias, tid er noget indviklet noget, men hjerteligt tillykke med de 75 år og tak for det du igennem din kunst har givet til ånden og sanserne, tanken og følelsen. Tak for din generøsitet som kunstner og som menneske. Tak for at du lader os andre tage del i alt det du er og kan. Tak for din omhu, din omsorgfuldhed og værdighed, for din viden, indlevelse, eftertænksomhed og humor. Tiden løber fra os og vi får ikke altid vist vores taknemmelighed og vores respekt, men det gør du. Du lader andre komme til og har gjort et stort, smukt og uselvisk arbejde for dine yngre kolleger, som betyder uendelig meget for dem og for kunsten. Du har ikke bare givet dem plads, du har også givet dem din kunst. Og for de der forstår at tage imod din kunst og gøre den til deres egen er det en fantastisk gave – til os alle sammen. Du planter og deler høsten, ikke af falsk beskedenhed eller misforstået ydmyghed, tror jeg. Nærmere ud fra en dyb forståelse for livet, verden, kunsten, dig selv og andre. Jeg ved det ikke, det gør sikkert de der står der nærmest, din familie, som jeg også gerne vil både takke og ønske tillykke i dag. Men jeg ved at vi alle føler det som en stor berigelse at kende dig og din kunst.
Kære Zacharias. Fortiden, nutiden og fremtiden er din. Tillykke og tak.
