Tina Splidsboel hevur skrivað áhugaverda grein í Information um móta í listaheiminum. Í løtuni er klæðini hjá mótaskaparanum Alexander Mc Queen at síggja á The Metropolitan Museum of Art í New York og í Montreal Museum of Fine Arts verður mótaheimurin hjá Jean Paul Gaultier framsýndur. Allis Helleland, fyrrverandi stjóri í Statens Museum for Kunst í Keypmannahavn skipaði í síni tíð fyri Haute Couture framsýning har kjólar hjá Erik Mortensen vórðu settur upp millum ta eldru málningalistina í savninum. Nógv vóru sera ónøgd við hetta og enn gongur kjakið um hvørt tað er í lagið ella ikki at blanda list og móta
»Det er selvfølgelig langt fra al mode, der egner sig til en udstilling, men der er helt klart mode, der er berettiget til at bevæge sig ind i kunstverdenen. Det er positivt, hvis den endelig kan blive mere anerkendt,« heldur Kim Grenaa, sum er mótamaður og kreativur leiðari í trendfyritøkuni GrenaaBuchard.
-Også i dag er kunstverdenen mere skeptisk over for en tendens, som den ser som et krisetegn og en desperat krampetrækning til at bruge moden som trækplaster. »Tendensen er et udtryk for, at museerne er i skarp konkurrence med andre institutioner om publikum i bestræbelserne på at få nogle flotte besøgstal, tilfredse bestyrelser eller ministerier. De sælger ud af deres kerneopgaver og går ind i en oplevelsesøkonomi, hvor det at trække publikum bliver et succes-parameter i sig selv. Det holder ikke set fra et kunstnerisk synspunkt. Det er vigtigere at holde en høj standard og måske kan færre besøgende gøre det. For så behøver man ikke gå på kompromis med kunsten, heldur rektarin á kunstakademinum í Keypmannahavn, Mikkel Bogh. Han heldur, at tað er skeivt at hava høg vitjanartøl sum eitt succésparametur: »De går nødvendigvis ikke også hen og ser på den faste samling. Der er tale om oplevelsesøkonomiske spektakler, der ikke knytter interessante forbindelser til den kunst, der ellers er på museet. Derfor hører moden i de fleste tilfælde ikke hjemme på et kunstmuseum, men skal i stedet vises i sit rette element på et design- eller kunstindustrimuseum. Man har som kunstmuseum altid en forpligtelse til at udstille i den sammenhæng, der skaber relevans og perspektiv til museets øvrige samling,« siger Mikkel Bogh. Stjórin á Statens Museum for Kunst staðfestir, at móti ikki verður at síggja á hansara savni. Hann viðurkennir móta sum list, men ikki sum eitt listaslag, ið hoyrir heima á einum listasavni. Sambært Ohrt er tað umráðandi at skyna í millum list og brúkta list, sum kann vera t.d. móti, design og arkitetur.
Á Louisiana í Humlebæk hava tey longu spælt sær við tankan um mótaframsýningar. Stjórin, Poul Erik Tøjner kallar rákið við móta á museum fyri: »et gensidigt befrugtende forhold...Som museumsmenneske er jeg ikke primært optaget af mode, men jeg er meget optaget af de billeder, som moden rummer. Lige så meget som kunst handler om identitet, så handler moden på samme måde om, hvordan vi udtrykker os. Det er to sider af samme sag,« heldur Tøjner, sum uttan trupulleikar kann ímynda sær móta á skránni í Louisiana í nærmastu framtíð..."
Tó at tað sjálvandi er umráðandi at skyna í millum list og brúkslist, tykjast vit her á blogginum halla sama veg sum Tøjner. Í øllum førum hevur Barbara í Gongini verið á skránni fleiri ferðir á listablogginum: http://listinblog.blogspot.com/2010/07/barbara-i-berlin.html
Lesið alla greinina her http://www.information.dk/271016
(KP)
