LISTIN: KLAKSVIKAFFÆRER -frá ferniseringini

Claus Carstensen framman fyri myndini Gorgonize now (hatebreeder)

Tróndur, Inger og Claus

Hendan stóra myndin eitur There´s a man goin´ ´round taking names

Tríggjar myndir í skálanum

Finn tað fimta svínið

Ein fittur drongur til listaframsýning

Kinna heldur røðu

Nakað av fólki var til fernisering

KLAKSVIKAFFÆRER

- Claus Carstensen sýnir fram. Røða í Nlh 16/9-2011

Eg vil fegin bjóða tykkum øllum at vera hjartaliga vælkomin til listaframsýningina KLAKSVIKAFFÆRER við myndum hjá Claus Carstensen. Og så vil jeg skifte over til dansk, så vi alle kan forstå det, der bliver sagt. Jeg vil gerne starte med at takke Niels, Marjun, Urd, Jan, Fríða, John, Magnus, Herdis, Tummas Jákup, Brandur, Smyril Blue Water samt alle de ansatte i Nordens Hus og alle i Steinprent for deres store arbejde med udstillingen og så vil jeg i særdeleshed takke kunstneren - tak Claus for at du var med på idéen om at lave en udstilling her i Torshavn, der tager udgangspunkt i færøske forhold. Udstillingen er nu efter mange samtaler og mails blevet en realitet her og i Steinprent og den er blevet præcis sådan som jeg forestillede mig, selv om den jo er helt anderledes.

På grund af den mystiske titel, KLAKSVIKAFFÆRER har jeg allerede nu fået en del forespørgsler om udstillingskonceptet. Jeg har forklaret, at udstillingen ikke direkte handler om den historiske stridigheder i Klaksvík, men at de er brugt som en slags samlende metafor og igangsætter i forhold til udstillingsprojektet med værker, der tematisk kredser om territoriale følelser og radikalisering, som jo også i den grad prægede virkelighedens stridigheder i Klaksvik. Jeg er selv rigtig stolt af kataloget, som jeg synes er blevet flot og spændende og jeg er især glad for, at Zacharias Heinesen gav os lov til at bruge hans fars artikel om Hundeskibet, der oprindeligt stod trykt i Land og Folk i 1956. I denne artikel hævder William Heinesen, at mediernes vurdering af at Klaksvikstriden primært handlede om et færøsk oprør imod den danske overmagt, var overfladisk og usand. Det var dog en dansk læge og hans angivelige nazifortid, der var stridens kerne og det var ham, som befolkningen i Klaksvík kæmpede for. I følge Heinesen ændredes dette med beslutningen om at sende et bevæbnet politiskib til Færøerne, jeg citerer Heinesen: "Hertil bidrog især den omstændighed at politiet medbragte hunde. Dette moment ville man rimeligvis i Danmark eller den øvrige verden, hvor brugen af politihunde er almindelig, ikke have hæftet sig så meget ved. På Færøerne, hvor man i øvrigt ikke kender til den måde, hvorpå politi gør brug af afrettede schæferhunde, har det altid været betragtet som en uhørt råhed at anvende hunde som våben mod mennesker – kun en usling, hjemfalden til alles ringeagt, ville på Færøerne pudse sin hund på en modstander. En gammel sambandsmand i Torshavn fandt det så utroligt, at Danmark ville bruge hunde mod færinger, at han ligefrem begyndte at vakle i sin politiske barnetro..".

Der er ingen tvivl om, at der er flere, der har vaklet i deres politiske barnetro i går. I hvert fald har vi fået et skifte både i dansk politik, men også i forhold til det ene færøske mandat, som nu er en javnaðarmaður og ikke en republikaner. Færinge har muligvis ladet sig påvirke af de positive nysocialistiske strømninger fra Norge og Danmark i deres afstemning. Vi får se hvordan det går og hvorvidt William Heinesen kan blive ved med at have ret i sin udtalelse i Land og Folk i 1956, hvor han skrev: "Men man har en anelse om, at det lille færøske folk trods landsstyre og lagmand, ja trods løfter om fuld selvstændighed, når blot man kan blive enige om det, stadigvæk ikke er spor andet end en marionet i mere eller mindre mystiske danske og udenlandske myndigheders hænder.".

Det hele handler om magt og om territorie og hvis vi kigger op på væggen her i forhallen kan vi se, at Claus Carstensen har gjort Nordens Hus til sit territorie. Han har endda sat sit stempel eller sit tag på vores flag, men han har også vendt det om, så det ikke længere er et flag, men et kunstværk. Claus Carstensens tilgang til kunst er meget anderledes i forhold til det ekspressive halvabstrakte landskabsmaleri, som vi har været vant til og det var netop derfor jeg tid fik idéen til denne udstilling. Jeg præsenterer udstillingen KLAKSVIKAFFÆRER for jer i tryg forventning om, at selv om vi inden for færøsk kunst ikke har oplevet de store bølger af konceptkunst eller minimalisme, så har vi kunst og kunstnere af høj kvalitet og en ægte og dybtfølt kunstinteresse blandt folk. Ud over alle mulige intellektuelle dybder, citater og lag findes der i Claus Carstensens værker et næsten fysisk nærvær, som gør det unødvendigt for mig at sige så meget mere. Nyd udstillingen i forhallen, i klingran, i skálin og ikke mindst i Steinprent, hvor vi har fernisering igen klokken halvseks. Det var i Steinprent det hele begyndte...

Kinna Poulsen