paa grund af et væltet blækhus.
Mens jeg stod og forklarede hende
og beklagede det skete,
svævede hun pludselig langsomt
ud af værelset
og opslog en skriglignende latter,
der gav en sær genklang i mig.
Jeg løb efter hende,
fortumlet -
min haand var fuld af blæk
der føltes som blod,
som havde jeg stukket haanden
i et aabent saar.
Jeg talte med høj stemme
for at hun skulde forstaa mig -
hun vilde ikke høre paa mig,
men fortsatte blot sin mærkværdige
luftdans.
Da saa jeg, at hun var en ugle.
Paa et bestemt sted i stuen
lige over kaminen
sad hun og stirrede hadefuldt
mod mig.
Bergliot Heinesen 1939 í Vild Hvede,
stendur eisini í 365 digte udvalgt af Asger Schnack. Aschehoug.
